Pædagogisk MedieCenter

Aalborg Kommune

Intet






Janne Teller: Intet Intro

 

 

Janne Tellers Intet er en eksistentialistisk roman. Den handler nemlig om et grundvilkår for den menneskelige eksistens, døden, og om livet set fra dødens perspektiv. Den rejser det grundlæggende eksistentielle spørgsmål, om der er noget, der gør livet værd at leve, når man alligevel skal dø. Når vi på et tidspunkt bliver til intet, mister livet så ikke sin betydning, sin mening?

 

Der er således tale om en meget provokerende roman, der oven i købet stiller sagen på knivens æg. På den ene side er der Pierre Anthon, der forlader skolen og sætter sig op i et blommetræ, hvorfra han råber til sine klassekammerater, der fortsætter i skolen: ”Alting er ligegyldigt (…) For alting begynder bare for at slutte. Det øjeblik I blev født, begyndte I at dø. Og sådan er det med alt” (side 8). Pierre Anthon er katalysatoren for forløbet.

 

På den anden side er der resten af klassen, der forsøger at modbevise ham ved at finde en betydning i livet, der ophæver dødens meningsløshed. Deres projekt går grueligt galt. De ender med at myrde Pierre Anthon – efter grusom mobning af hinanden – men opdager, at selv ikke et mord kan lukke munden på sandheden.

 

I forbindelse med, at Intet fik Kulturministeriets Børnebogspris i 2001, udtalte Janne Teller i et interview i Politiken med Dorte Hygum Sørensen:

 

 

”Pierre Anthon har jo ret i alt, han siger i bogen. Man kan sige, at ingenting betyder noget. Men har man den holdning, så kan man lige så godt tage konsekvensen og vælge den camuske eksistentialisme – selvmordet [Henvisning til den franske forfatter og nobelpristager Albert Camus (1913-60) og hans filosofiske essay Sisyfos-Myten. <personname w:st="on">Henrik Vejen</personname>].

 

Jeg prøver at sige i bogen, at man også kan gå den anden vej. Man kan konkludere, at når intet har betydning, så har alt betydning. Alt er forgængeligt, og man kan ikke holde fast i noget af det. Men man kan leve det. Selve betydningen er netop at leve i det. At være.”

 

  

 

Det er altså ikke en roman for ’tøsedrenge’. Måske burde Intet være forbudt for børn og unge? For en gang skyld – fristes man til at sige – skyldes det ikke romanens skildring af hverken drukorgier, umådeholden indtagelse af stoffer og piller, udpenslede sexscener, anoreksi- og incesttilfælde eller hovedpersonens selvmord, men ’bare’ et projekt, der for en flok rådvilde 7. klasses elever – overladt til sig selv, forældrene, de voksne, er næste fraværende – handler om finde betydningen i en tilsyneladende meningsløs tilværelse.

 

Men skal man holde sig fra Intet af den grund? Måske er der en sammenhæng mellem fortrængningen af dødens realitet og ungdommens excesser?

 

  

 

I hvert fald gennemførte undertegnede et forløb i Intet i august 2002 i 8. klasse i forbindelse med en faguge i dansk på Vester Mariendal Skole. Læsning af romanen blev kombineret med Nils Malmros´ film Kundskabens træ fra 1981. Tematisk er der store lighedspunkter mellem Tellers eksistentialistiske roman og Malmros´ realistisk-psykologiske erindringsfilm (se dokumentet, der sammenligner bog og film). Læsning og arbejdet med romanen foregik om formiddagen fra kl. 8.00 til kl. 11.30; filmforevisning og arbejdet med filmen foregik efter middagspausen fra kl. 12.00 til kl. 13.30 – alle ugens dage.

 

  

 

Resten af undervisningsforløbet, der præsenteres her, er udarbejdet i forbindelse med kurser, der fandt sted den 21. august 2003 på Skoleforvaltningen og den 18. marts 2004 på det daværende Amtscenter for Undervisning.

 

 

Men holder romanen så ved genlæsning her 7 år efter? Allerede i 2002 var der elever, der var kritiske:

 

 

Elev:           Den er underlig.

 

Lærer:         Kan du komme det nærmere?

 

Elev:           Den er skrevet på en mærkelig, irriterende måde.

 

Lærer:         Kom med nogle eksempler!

 

Elev:           F.eks. når der står ”Bange. Mere bange. Mest bange.” Eller ”Ikke noget. Ingenting. Intet.” Det er underligt. Og irriterende!

 

 

 

Og det er vel i grunden ikke så mærkeligt, at eleverne – i hvert fald i begyndelsen – finder fortællerens måde at gradbøje sin angst på både irriterende og underlig. For i modsætning til fortælleren Agnes ved læseren jo endnu ikke, hvilke grusomheder 7. klasse på Tæring Skole skal igennem. Læseren ved heller ikke endnu, fra hvilken position Agnes fortæller om forløbet. Der er små signaler om, at Agnes husker tilbage, altså at der er bagudsyn; lige før Agnes f.eks. skal aflevere sine grønne sandaler, tænker hun: ”Vi skulle være stoppet allerede inden det kom så vidt” (side 23). Her røber fortælleren utvetydigt, at der er tale om begivenheder, der er sket – en erindring, der gør ondt på sin fortæller.

 

Men først på sidste side afsløres det, at ”det er otte år siden” (side 116). Det er fortællerens – og fortællingens – position. Otte år, og Agnes – en ung kvinde først i tyverne – har intet glemt! Hun taler stadig med Pierre Anthon, der har været død i otte år, myrdet: ”Og jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med. Vel Pierre Anthon? Vel?” (ibid.). Men er det ikke også Agnes, der henter Pierre Anthon til savværket i den sidste fatale fase og dermed indirekte bliver skyldig i hans død (side 106)?

 

Det er derfor ikke så mærkeligt, at førstegangslæseren finder romanen mærkelig, denne eksistentialistiske beretning om en flok børn, der skal finde meningen med det hele, helt alene, uden indblanding fra de voksne i Tæring, næsten som om de var strandet på en øde ø i en klassisk robinsonade.

 

Og er det ikke også hard facts, når man skræller alt overflødigt bort, at man selv skal finde meningen, betydningen i livet? Forældrene, de voksne, kan være forbilleder, man ser op til, eller skvat, der er flygtet ind i dagdrømmenes uvirkelighed, men den unge står i alle tilfælde alene med sin eksistens, selvom baggrunden altså kan være meget forskellig, og vi i øvrigt altid er fælles om ensomheden; digterisk udtrykker Søren Ulrik Thomsen disse eksistentielle vilkår sådan (Nye digte, 1987):

 

 

Vi vågner,

 

det er hverdag

 

alle støvede skridt over gadernes grå kan høres

 

jeg så de blå årer på din underarm

 

de små pletter vi får på huden som årene går

 

søvnen den deler vi med alle andre

 

og søvnløsheden med

 

alt det

 

man kun kan gøre alene

 

det deler vi

 

som ensomheden stiger

 

ad cellernes trapper

 

når solen falder på et ansigt

 

 

 

 

Oversigt

 

De samlede forslag til undervisningsopgaver er ikke udtryk for et pensum, klassens skal arbejde sig igennem, men alene forslag, der illustrerer bredden i Fælles Mål for dansk; læreren må selv sammensætte sit undervisningsforløb ud fra de mange opgaveforslag. Også i 9. og 10. klasse er Intet særdeles velegnet som fælles læsning af en dansk roman, et større fiktivt værk.  

 

  

 

Forløbet i Intet tager udgangspunkt i nogle af de udmærkede undervisningsforslag, som Kurt Thybo har samlet og offentliggjort på Dansklærerforeningens hjemmeside, www.dansklf.dk.

 

  

 

Materialet omfatter (Link fra samtlige overskrifter):

 

  1. Janne Teller Intet Interview DANSK  
    I interviewet i DANSK (marts, 02/2003) med Jens Raahauge fortæller Janne Teller om mødet med sine læsere, elever, lærere og lærerstuderende. Interessant er hendes konstatering af, at kun de voksne – ikke eleverne – finder bogen provokerende. Tankevækkende er også hendes oplevelse af de barrierer, der opstår i diskussionen med de lærerstuderende som følge af sidstnævntes fokusering på romanens symbolik i forhold til dens eksistentielle spørgsmål.

  2. Janne Teller Intet Interview Politiken
    I et interview i Politiken med Dorte Hygum Sørensen i anledning af, at romanen modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2001, fortæller Teller om ”livets store spørgsmål”, som børn stiller, og voksne ofte fortrænger.

  3. Janne Teller Intet Nils Malmros Kundskabens Træ Sammenligning
    Tematisk sammenligning af de to værker på baggrund af deres intertekstualitet med de bibelske og græske myter.

  4. Janne Teller Intet Opgaver til de 6 første kapitler
    Kerneopgaverne i de 6 første kapitler koncentrerer sig om titelassociationer, lærerens oplæsning, udarbejdelse af resumé, elevernes personlige opstilling af ’betydningsdynge’, genren enquete, fortælleteknik og personkarakteristik.

  5. Janne Teller Intet Læsetest
    Den første læsetest, der indeholder 22 opgaver, omfatter kapitel XV og XVI, fra side 69 til side 74. Netop disse kapitler er valgt til læseprøve, fordi ”dyngen af betydning var ved at være færdig” (side 73), og fordi ”Der var noget lusket ved det” (side 72), som fortælleren bemærker. Meget er uudsagt, Agnes fortolker, men fortæller ikke alt: ”Jeg sagde ikke til nogen hvad jeg tænkte” (side 73).
    Den anden læsetest, også med 22 opgaver, knytter sig kapitlerne XXIII, XXIV og XXV, fra side 104 til og med side 115 – kulmination og konfliktudladning.
    Alle opgaverne indeholder tre udsagn. Det kan forekomme, at en opgave har to sande udsagn, selvom hovedreglen er, at der kun er ét sandt udsagn i hver opgave og altså to falske.  Eleverne dokumenterer udsagnenes sandhedsværdi – gerne også de falske – gennem oplæsning af relevante citater. Diskussion og fortolkning sker derved på romanens præmisser. Undervejs kan fortællerens pålidelighed diskuteres.

  6. Janne Teller Intet Retskrivningsopgaver
    Den første opgave er ”afskrivning med store og små bogstaver”; den anden ”Ret en tekst”, der er baseret på det brev, Agnes oprindeligt havde tænkt sig at sende til redaktøren af Tæring Tirsdag. Eleverne kan eventuelt forberede sig ved genlæsning af side 88-97. Der er vedlagt facitliste til opgaverne.

  7. Janne Teller Intet Ordklasseøvelse

Indeholder et eksempel fra en lærer på, hvordan man forholdsvis nemt kan integrere en retskrivningsøvelse i arbejdet med en roman.

 

  1. Janne Teller Intet Skriftlig fremstilling
    De differentierede meddigtningsopgaver tager afsæt i Tæring Tirsdags sensationelle artikel om, at ”Dæmoner har fundet vej til Tæring”, og forsøger på forskellige måder at indkredse og bearbejde ”livets store spørgsmål” og handlingsforløbet i romanen inden for forskellige genrer – fra notits og leder, over radioindslag, til interviewartikel af fortælleren og erindring.

  2. Janne Teller Intet Pierre Anthon-udsagn
    Dokumentet indeholder en samlet udgave af Pierre Anthons udsagn – samt fortælleren Agnes´ melankolske tanker om livet i dødens skygge. I forstørret udgave kan de ophænges i klassen, bruges som talekor, diskussion og gendrivelse Eleverne opfordres i den indledende opgave til at skabe nye provokerende Pierre Anthon-udsagn!

  3. Janne Teller Intet Resumé Bagsideomtale Anmeldelse
    Optakten til de 6 første kapitler afrundes med selvstændigt udarbejdede resuméer, ny bag- og forside, anmeldelse.

  4. Janne Teller Intet Perspektivering Prøveoplæg
    Indeholder en kronologisk oversigt over tekster og andre udtryksformer, der tematisk knytter an til Intet. Nogle af forslagene kan eventuelt bruges som prøveoplæg – både ved prøveform A og B.

  5. Janne Teller Hvorfor
    Omtale og forsøg på fortolkning af Tellers novelle Hvorfor?

 

 

 

   

 

Henrik Vejen

 

2009

 


Pædagogisk MedieCenter - Saltumvej 9A, 9220 Aalborg Øst
Åbningstider: man-fre 8 - 15, tor 8-17 - tlf. 9931 4200 - Fællessamlingen tlf. 9931 4215 - fax 9931 4207